50% færre nødopkald til medarbejderne
I mange kommuner modtager plejemedarbejdere alle nødopkald fra borgere direkte på deres arbejdstelefon. Det er meget uhensigtsmæssigt, og mange nødopkald kan blive overset.
I over 30% af kommunerne i Danmark går nødopkald fra borgerne direkte til hjemmeplejernes mobiltelefoner. Denne opsætning har flere betydelige risici. Den største risiko er, at et nødkald nemt kan blive overset af en travl hjemmeplejemedarbejder fordi medarbejderen er i gang med at hjælpe en anden borger. Det er sket flere gange. Man kan dog nem undgå det.
Ved at lade borgernes nødopkald gå til en vagtcentral er man garanteret at ingen nødopkald bliver overset. Man sikrer sig også at frigive mange timer for plejemedarbejderne, fordi de ikke længere skal forholde sig til fejlopkald eller genkald – dem sørger vagtcentralen nemlig for at frasortere. Således får hjemmeplejerne kun nødopkald, der er relevante. Vores seneste tal baseret på knap 3.000 nødkald viser at knap 50% af alle nødopkald bliver håndteret af vagtcentralen uden at hjemmeplejen bliver forstyrret.
Men hvor nemt er det at gå i gang med en vagtcentral? Hvilke tekniske forudsætninger kræver det? Hvor lang tid tager det at komme i gang? Og vigtigst af alt, hvor meget koster en vagtcentral om året?
Disse spørgsmål besvarer vi i dette indlæg. Alle tal i dette indlæg er taget fra konkrete cases, hvor vi har implementeret en vagtcentral. Det betyder at I får nogle valide tal, som I nemt kan relatere til i jeres situation.
Tryk på “+” og få svar på disse mest stillede spørgsmål omkring en vagtcentral.