Din dårlige barndom kan forfølge dig resten af livet
Hvad mindes du, når du tænker på din barndom? Er det duften af jordbær i mormors kolonihave, lange sommeraftner, eller måske din første ferieforelskelse? Eller er det tværtimod angsten ved at vide, at der er øretæver i luften?
En nyligt udgivet forskningsprojekt peger på, at hvis du hører til den sidste gruppe, skal du måske være ekstra opmærksom på hvordan du skal undgå vold og voldelige forhold fremover.
En gruppe danske forskere har nemlig undersøgt hvor meget dårlige oplevelser i barndommen påvirker ens liv. Det er ikke nogen overraskelse, at en dårlig barndom kan forfølge én langt hen af vejen. Det, som forskerne blev overraskede over, var graden af de fysiske konsekvenser en dårlig barndom kan medføre, samt hvor langt hen i livet det sætter sine spor.
For at gøre en lang historie kort, undersøgte forskere 2.500 personer i alderen 65 til 90 år, hvor de blev spurgt om alt fra deres barndom, ungdom og til deres nuværende situation. Derudover fik de gennemgået en grundig lægetjek. Det var en svær undersøgelse at gennemføre, siger Astrid Sandmoe, der er lederen af projektet, der mange af de ting, testpersonerne blev spurgt om, var tabubelagte for dem. Men trods udfordringer tegnede der sig et klart billede: Forskerne fandt nemlig frem til, at folk, der er blevet udsat for vold eller krænkelser i deres barndom og ungdom, havde en 8 gange større risiko for at blive udsat for lignende efter de er fyldt 65. Derudover havde de testpersoner, der vurderedes til at have en dårlig barndom, generelt at have et dårligere helbred end gennemsnittet af befolkningen.
Meget tabubelagt og svært at gøre noget ved
Vold blandt ældre er et tabubelagt fænomen – desværre som så meget andet, der har med alderdom at gøre. Derfor lever mange ældre i et forhold, der ligesom for de yngres vedkommende kan være plaget af fysisk eller psykisk vold, herunder også mobning. Der er kommet stort fokus på vold blandt yngre, men problemet med vold og mistrivsel hos ældre er kun blevet berørt lidt – blandt andet i forbindelse med historier om mobning på landets plejehjem.
Der er langt fra 65 år og op til de 90 – især hvis man lever med vold og usikkerhed og ikke kan få hjælp og rådgivning. Derfor håber vi, at der vil komme mere opmærksomhed på dette problem, så livskvaliteten forbliver god, hele livet igennem.
Del gerne opslaget, hvis du synes, det er et relevant samfundsproblem.
LÆS MERE:
40% af alle hoftebrud kan undgås
Her er den største årsag til fald blandt ældre
Simple øvelser kan gøre din krop 10 år yngre