Lå på badeværelset i 3 dage – døde en uge efter på hospitalet
Fald i hjemmet er mange ældres største mareridt.
Dette mareridt blev til virkelighed for 74-årige Steffen Krogh. Sidste år faldt Steffen på sit badeværelse, og først efter tre dage blev han fundet af hjemmeplejen. En uge efter døde han på hospitalet på grund af de skader, han fik ved at ligge på badeværelsesgulvet i så lang tid. Steffen var tidligere udstyret med en nødknap fra kommunen, som han kunne trykke på, hvis han skulle falde, men kort forinden havde kommunen taget nødknappen fra ham, da man vurderede, at han godt kunne bruge sin mobiltelefon i et nødstilfælde.
Chefkonsulent i Ældre Sagen, Olav Felbo udtalte den gang til TV2 at han ser en tendens i at, flere kommuner sparer på nødknappen til ældre, fordi de ældre ofte bliver vurderet til at være gode nok til at bruge deres mobiltelefon i sådanne situationer.
Problemet er bare, at man ofte bliver konfus, hvis man falder, eller på anden måder kommer til skade og får brug for akut hjælp, og dette gør det meget sværere at betjene en mobiltelefon. Det er præcist, hvad der skete for Steffen Krogh sidste år; i hans tilfælde var det Hørsholm Kommune, der vurderede ham til at være god nok til at bruge mobiltelefonen og fratog ham dermed nødknappen. Den efterfølgende undersøgelse viste da også, at Steffen havde forsøgt at bruge sin telefon til at få hjælp, men at han i situationen ikke var i stand til det.
Se TV2’s udsendelse om hændelsen
Men tendensen er den samme over hele landet: færre bliver visiteret til at kunne få en nødknap – det er simpelthen et spørgsmål om manglende ressourcer og prioritering. Men dette går i sidste ende ud over de ældres ret til at få hjælp.
Videnskab: hjernen skrumper efter de 50 – hvordan kan du stadig lære mere?
En nødknap giver meget mere end blot tryghed
Vi modtager ofte alarmopkald fra ældre. Men det er faktisk de færreste opkald, som handler om fald eller andre nødsituationer. Langt de fleste opkald, der kommer ind til os, handler blot om en tryghedssamtale – det kan være en kort samtale om, hvordan det går, om hvilke problemer der kan være osv.
Forresten ser vi en stigning i disse opkald omkring jul og påske, og vi tror, at dette skyldes, at en del ældre føler sig lidt alene omkring højtiderne.
Derfor er det vores synspunkt, at man ved at fratage ældre deres nødknap ikke blot fratager dem muligheden for at kalde op i en nødsituation, men også fratager dem den psykologiske tryghed, der er når man ved, at man hurtigt kan få hjælp, hvis uheldet er ude.
Læs mere om ensomhed her: Ensomhed
Flere ældre – færre forsørgere
For nyligt har der i DR været en del fokus på ældre og teknologi. Et af argumenterne har været, at man ved at indføre forskellig teknologi, kan erstatte plejepersonale. Denne udvikling medfører, at mange ældre mister kontakten til rigtige mennesker, da teknologien udfylder de funktioner, der før skulle udføres af for eksempel hjemmeplejen.
Vi har kigget på tal for befolkningssammensætningen i Danmark, og bare fra 2006 til 2016 er andelen af personer over 65 år steget fra 15 pct. til 19 pct. Denne stigning vil fortsætte. Samtidig falder antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, hvilket betyder, at der bliver færre til at tage sig af de ældre – og det er et stort problem.
For at løse dette problem, ser vi to muligheder: At ændre vores familietraditioner, så familien bliver mere samlet, sådan som man ser det i mange østlande, hvor de ældre bor sammen med deres voksne børn, passer børnebørnene og hjælper til med husholdningen i det omfang, de nu kan. Dette er nok ikke realistisk i Danmark, da det nok vil kræve en anden økonomisk struktur end den, vi har i dag. Den anden måde, hvorpå man kunne løse problemet med stigende antal ældre og faldende antal forsørgere, er fra starten af at implementere teknologien på en måde, som letter hjemmeplejens arbejde, uden at de ældre mister den daglige kontakt med ”rigtige” mennesker.
2000 år gammel trick til at huske taler og PIN-koder
Man skal simpelthen itænke den ældres sociale behov i al teknologi, som bliver udviklet. Dette er muligt, og et nødopkaldssystem, hvor der også er plads til at hyggesnakke, er en af metoderne. Dog er der intet, der kan erstatte den menneskelige kontakt, berøring og omsorg – og derfor ligger der stadig en stor udfordring i at implementere teknologi, hvor man aflaster plejepersonalet, men samtidig øger den menneskelige kontakt. Har du nogle forslag eller idéer, til hvordan man kan håndtere udfordringen med stigende antal ældre og færre forsørgere, er du mere end velkommen til at dele dem med os.
WHO – diabetes firedoblet siden 1980